De timeløse fag - Gislev Friskole

De timeløse fag omfatter læring om færdsel og trafik, ungdomsuddannelsesvejledning og sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab. På Gislev Friskole arbejder vi på følgende måde med de timeløse fag.

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Køn, krop og seksualitet - 6. og 7. kl:
Vi bruger uge seks på at sætte fokus på køn, krop og seksualitet og arbejder bl.a. med pubertet og mangfoldighed i normer, familier, kroppe og seksualitet. Undervisningen foregår på skolen, men vi efterstræber også at få eksterne undervisere til skolen, f.eks. til seksualundervisning.

Køn, krop og seksualitet - 8. og 9. kl:
Vi bruger uge seks på at sætte fokus på køn, krop og seksualitet. Vi bygger videre på forløbet i 6. og 7. kl. og kommer bl.a. ind på normer, idealer og seksuelle rettigheder i et historisk, samfundsmæssigt og globalt perspektiv. Undervisningen foregår på skolen, men vi efterstræber også at få eksterne undervisere til skolen, f.eks. til seksualundervisning.

Sundhed og trivsel 

På Gislev Friskole vægter vi sundhed og trivsel højt. Vi efterstræber, at alle elever minimum to gange i løbet af et helt skoleliv oplever en fælles emneuge omkring sundhed og trivsel. Her brydes klasseundervisningen op, og skolen arbejder praktisk, aldersintegreret og tværfagligt med emnet.

1.- 3. kl. I faget N/T arbejder vi med emnet ”din sunde krop” om motion, sund kost og søvn
4. – 6. kl. I faget N/T arbejder vi med kroppen og anatomi. Sundhed og trivsel på skolen ved emneuger?
7. – 9. kl. I uge seks arbejder vi med egen og andres sundhed og trivsel. Både med henblik på sundhedsfaktorer, som er særligt relevante for unge, men også omkring andre lande og kulturers sundhed og trivsel.

På skolen har vi også etableret et ”Sundhedsudvalg” med repræsentation af elever, forældre og personale.

Trafik og færdsel

På Gislev Friskole har vi i mange år benyttet os af skolepatruljer. Patruljen er bemandet mandag til fredag fra kl. 7.45 til kl. 7.58. Patruljens vigtigste opgave er at hjælpe skolens yngste elever sikkert over Faaborgvej, da denne kan være stærkt trafikeret i morgentimerne. I 2018 fik vi signalblik op ved alle indfaldsvejene ved rundkørslen, som ligger i forbindelse med skolens indkørsel. Det er skolepatruljen, der styrer disse signalblink.  

Ca. en gang om året kommer der en politibetjent ud på matriklen. Han/hun kontrollerer om patruljen udfører deres arbejde tilfredsstillende. Derudover tjekkes det om elever og forældre i øvrigt begår sig hensigtsmæssigt i trafikken. 

Hvert år til skolernes motionsløb, der traditionen tro ligger fredag op til efterårsferien, bliver skolens elever sendt ud for enten at løbe eller cykle. Vi bruger i den forbindelse tid og ressourcer på at skolens elever kender færdselsreglerne, hvad enten man er til bens eller cyklist. Eksempelvis bliver eleverne gjort opmærksom på, at der er stor forskel færdselsreglerne i forbindelse med et cykelløb, og de regler, der normalt gælder.  

Når mange klasser skal på tur, benytter vi os ofte af storevenner/lillevenner. Storevennerne hjælper deres lillevenner med at færdes sikkert i trafikken, eksempelvis når vi til vores juleafslutning skal have hele skolen sikkert til og fra kirken. 

Der er mulighed for, at elever i indskoling og på mellemtrin kan afholde forskellige former for cyklistprøver. Dette er en aktivitet, klasselærerne i de enkelte klasser, tager sig af.
Søren Krog, april 2020 

UU – vejledning Gislev Friskole 

Den egentlige UU-vejledning starter for elevernes vedkommende i slutningen af 7. klasse. Her møder de første gang deres UU-vejleder. Som vil introducere dem til uddannelsessystemet, samt hvilke tilbud og arrangementer der er i forbindelse med UU-vejledningen i 8-9 klasse. 

I 8. klasse vil UU-vejleder orientere eleverne om de forskellige uddannelser. Inden de kommer på et fem dages introduktionskursus på ungdomsuddannelserne, så de får kendskab til de forskellige muligheder efter 9. eller 10. klasse. 

I 9. klasse kommer eleverne sammen med UU-vejlederen, blandt andet til at arbejde med: 

  • Uddannelsesguiden 
  • Optagelse.dk 
  • E-vejledning 

”Eleverne har adgang til en UU-vejleder til de har gennemført en ungdomsuddannelse – dog kun til de er fyldt 25 år” 

Uddannelsesparathedsvurdering. (UPV)

De enkelte skoler bærer ansvaret for at vurdere, om eleven opfylder de personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. 

Denne vurdering laves første gang, når eleven går i 8. klasse. Formålet for dette er først og fremmest at sikre, at de elever, som ikke umildbart er parate i 8. klasse, får en særlig skole- og vejlednings- indsats, der skal understøtte, at de kan blive uddannelsesparate ved afslutningen af 9. klasse. Vurderingen er derfor hverken endelig eller statisk. 

Den enkelte elev vurderes ud fra tre forskellige forudsætninger. De personlige, de sociale og de faglige forudsætninger. 

De personlige forudsætninger er delt ind i fem fokusområder: Selvstændighed, motivation, ansvarlighed, mødestabilitet og valgparathed. 

De sociale forudsætninger er delt ind i fire fokusområder: Respekt, samarbejdsevne, tolerance og konflikthåndtering. 

De faglige forudsætninger Opfylder de karakterkravene fra den ønskede ungdomsuddannelse. 

Ovenstående skal danne grundlag for en samlet vurdering af elevens personlige og sociale forudsætninger for at kunne tage en ungdomsuddannelse, hvori der indgår en samlet afvejning af den elevens forudsætninger inden for de nævnte områder. Det kræves ikke at man er herre over alle de nævnte fokusområder, men spørgsmålene kan pege i retning af, hvor elevens styrker og svagheder ligger. 

For at se en samlet oversigt over, hvornår de enkelte parathedsvurderinger laves, henviser vi til1 Uddannelsesguiden:
https://www.ug.dk/6til10klasse/uddannelsesparat

Praktisk information: 

UU-vejleder: Daimi Juul Barsballe Kontakt info:
https://uu.fmk.dk/kontaktinfo-uu/

UU-ansvarlige på skolen:

  • Rikke Balle Rasmussen
  • Torfinn Gabriel Vissing

For elever:
https://uu.fmk.dk/om-vejledning/ung/

For forældre:
https://uu.fmk.dk/om-vejledning/foraeldre/

Torfinn Gabriel Vissing, april 2020