Der undervises i de fleste almindelige fag

På Gislev Friskole undervises der i de fleste almindelig fag for at gøre eleverne klar til livet efter grundskolen på en måde, der står mål med, hvad der almindeligvis forventes i folkeskolen. Dog har vi benyttet os af vores frihed som friskole til at oprette og tilrettelægge fag, som vi synes, det er bedst for elevernes alsidige udvikling.

Du kan se noget om fagene under de fagblokke, de tilhører.

Vi tilbyder i øjeblikket ikke særskilt undervisning i sløjd og svømning. Sløjd indgår i vores Kreafag og Udeskole, ligesom dele af fagområdet afspejles i det praktiske arbejde eleverne laver fx i vores årlige teateruge.

Til gengæld har vi “Udeskole” for de yngste børn (0.-3. kl.), faget “Internationalt Udsyn (IU)” for 4.-9. kl., faget “Klima” for 4.-9. klasse, “Fordybelse” for alle, “Morgenenergi” for de yngste, “TV- Avisen” for 6.-9. klasse samt forskellige valgfag. Desuden har vi filosofi for hele skolen.

De timeløse fag (Færdselslærer, Sundheds-, sexualundervisning og familiekundskab samt Uddannelse og job) varetages i den alm. undervisning. Vi har en færdselslærer og en UU-vejledende lærer, ligesom vi arbejder med Sundheds-, sexualundervisning og familiekundskab..

Skoleleder Maja Kvist, marts 2020